Hvem er jeg

Mit navn er Helle Fabian, og jeg bor med min mand, Niels, i Stilling ved Skanderborg. Jeg har to voksne børn fra mit første ægteskab, Anna og Nicolai, som begge er videre ude i livet, og jeg står på sidelinjen og følger dem og deres udvikling.

Gennem hele livet har jeg interesseret mig for det sundhedsfaglige og haft fokus på trivsel, væren og nydelse – eller mangel på samme. Der har været både lys og mørke. Jeg søger at finde balancen i livets mange gøremål med job og familie, kost, krop, meditation og motion, udviklingen i livets mange faser og alt hvad, der hører med. Jeg interesserer mig for psykologi og udvikling. Jeg tror på, at vi er i konstant udvikling, hvilket både kan være berigende og udfordrende.

Med klinikken nyder jeg at have tid til at tilbyde andre det, som jeg selv har været optaget af gennem hele livet, og som kontinuerligt interesserer mig. Klinikken repræsenterer mange af de redskaber, som jeg selv har brugt eller været nødt til at bruge.

Jeg har flere uddannelser bag mig, – først fra Handelshøjskolen i Aarhus med fokus på sprog og handel, dernæst folkeskolelærer, psykoterapeut og massørkurser fra Nordlys. Yderligere drømmer jeg om at tage forløbet vanecoach og udbygge coaching og samtale i almindelighed. Dette vil harmonere optimalt med mine øvrige kurser. Alt sammen kan bruges i mit virke i tilgangen til det hele menneske… inkl. mig selv og mit eget liv.

I min fritid har jeg mange sysler i haven, gåture, cykelture, ture og rejser rundt i Danmark og udlandet og workshops af forskellig art foruden læsning af fiktion og faglitteratur. Jeg elsker bøger og kloge podcasts, som er perfekte til mine gåture. Desuden er jeg ret glad for hot yoga, kundalini yoga og igen – selvudvikling.

Kort sagt – livet er en gave, med alle dets glæder og udfordringer.

Mit CV i forhold til uddannelser og kurser

En rejse med megen udvikling og udvidelse af egen horisont <3

Et spændende forløb med fokus på psyken og alle dets finurligheder – tør du tabe dig og leve sundt? Hvordan sætter du ubevidst forhindringer op for dig selv for at undgå den succes, som du tror du arbejder hen imod? og meget mere …

Ønsker du indsigt eller ønsker du at skabe overblik over et særligt projekt? Jeg hjælper dig med de rette spørgsmål.

Sense er en livsstil, som er sund fornuft med udgangspunkt i De 10 kostråd, og hvor intet er forbudt. Jeg hjælper dig ud fra dine behov.

En holistisk og spirituel tilgang til det hele menneske.

En holistisk og spirituel tilgang til det hele menneske.

Jeg ville selv bruge produkterne for at optimere mit indre med disse naturprodukter, men folk spurgte om råd og vejledning, og pludselig var jeg forhandler, og jeg elsker det.

2 års uddannelse med henblik på at kunne hjælpe andre – dog skal man først og fremmest kunne forstå og hjælpe sig selv. Vi er alle vores oplevelser og vores erindringer og på de vilkår søger vi at leve det gode liv her og nu. Ved du, hvad der er indeni dig? I din rygsæk? Og ved du, hvilken betydning det har for dig i dag og fremover?

Forfinelse af mit livs værdier. Forfinelse af alle de mange nuancer og samspil i dette liv. Hvad ønsker jeg?

Den indre leder – at være proaktiv i eget liv med egne værdier. Det kræver bevidsthed at leve det gode liv. Dit gode liv. Ikke andres.

Livets basis – hvad har jeg lært, fejlindlært eller mangler at lære. Værdiafklaringer. Hvad vil jeg med mit liv, således at jeg kan gå herfra mæt af dage?

Linjefag dansk og engelsk samt de fire pædagogiske fag. Jeg elsker at lære og at undervise.

Handel, spank og engelsk. Sprog er på flere plan vejen til kontakt, samarbejde og dialog.

Min vision

Mit håb er, at flere mennesker tør nære omsorg for sig selv og udforske sig selv og dermed kende sig selv bedre – hvem er vi bag alle vanerne? Bag alle maskerne? Bag alle forsvarsmekanismerne? Det kræver mod. Det kan være nemmere at være lidt passiv i eget liv, men langsomt sniger utilfredsheden sig ind. Middelmådigheden. Jeg tror på, at når vi hver især kender vores egne værdier, drømme og mål, er det nemmere for os at trives både privat og på job. Enten alene, med den rette partner, det rette job eller en mere optimal livsstil.