Hvad skete der lige fra jeg var 40 til nu?

Da jeg var 40 år gammel, sagde jeg det højt, som var uundgåeligt gennem mange år. Både min eksmand og jeg havde elsket, kæmpet og gjort en masse for, at vi skulle lykkes som den klassiske kernefamilie med mor, far og to smukke børn, men det kunne og skulle ikke være os i den konstellation resten af livet. Vi var for forskellige. Vores værdier var ikke bare forenelige, selv om vi hver især og sammen forsøgte på forskellige måder gennem flere år.

Det store arbejde med mine værdier ville tages seriøst. Jeg ville tage mig selv mere seriøs og være mere omhyggelig med mig og mit liv og mine nærmeste, hvor kun jeg kunne tage ansvaret. I ægteskabet var det for nemt at bebrejde den anden, når det var svært, og det var ikke fair for nogen af os. Vi fortjente begge bedre.

Vi måtte skilles i kærlighedens navn, og vi måtte sætte hinanden fri

Jeg havde levet mit liv gennem 20´erne og 30´erne i proces med at finde mine værdier samtidigt med familielivet – hvad var vigtigt, så jeg kunne tage herfra mæt af dage? Et gammeldags udtryk, som jeg har arbejdet med både bevidst og ubevidst. Hvad ville jeg gerne lære mine børn om kærlighed og om livet, og hvad ville jeg gerne lære mine børn om det gode liv? Om selv at tage ansvar.

Listen med mine mål som 50 årige – uoverskueligt langt ude i fremtiden – dengang

Skilsmissen i 2012 og alt, hvad der fulgte med, var ubeskrivelig smertefuld, og det tog mig flere år at lande igen. Det var fast arbejde, uanset om jeg havde lyst eller ej, og uanset om jeg havde energi eller ej. Det kom i faser. Jeg kunne mærke det både fysisk og psykisk. Alle detaljerne vil jeg ikke skrive om her. Men i en periode gjorde jeg mig umage med at skrive en liste over, hvad jeg ville have opnået som 50-årig. At blive 50 lå meget langt ude i fremtiden! Listen var lang. Listen var detaljerig og meget ambitiøs. Jeg satte barren højt. Jeg VILLE være ambitiøs med mit liv, mine rammer og mine drømme. Jeg ville være en bedre version af mig selv! Jeg siger ikke, at man skal lave en sådan liste, men det gav mening for mig. Det gav rigtig god mening for mig. Min egen indre kritiker rystede på hovedet af mig – så egoistisk. Så ambitiøs. Så urealistiske store mål. Så høj barre. Så drømmende. Suk.

2021 – Jeg fandt listen med drømmene frem

For en måneds tid siden fandt jeg lidt tilfældigt listen igen. Jeg elsker min telefon og alt, hvad den kan bruges til for mig. Der lå listen. Jeg læste den og måtte læse den langsomt igen og mere end én gang. Kunne det virkelig passe? Jeg måtte anerkende mig selv for de mange detaljer, men endnu mere og næsten chokerende – jeg havde opnået dem alle! Hver og en – sådan næsten. Et enkelt mål var ikke opfyldt, og det var målet om at være gældsfri som 50-årig. I 2017 opnåede jeg endnu en milepæl i mit indre arbejde. Der var gået fem år efter skilsmissen og for at fejre mig selv købte jeg en fed, sort bil i mit yndlingsmærke. På den måde fejrede jeg mig selv og min indre bad ass chick. Det var så fedt selv at tage på research og finde bilen. Selv at købe den. Selv at glædes som en vild teenager, der var blevet voksen og købte sin første bil. Men dermed var jeg ikke helt gældsfri som 50-årige, og dertil siger jeg et stort PYT. Det er fantastisk at blive 50 år i år. … og køre i en fed bil, som er min.

Kender du dine værdier? Kender du dine drømme? Tør du være omhyggelig med dit liv? Tør du lade være med at være omhyggelig med DIT liv? I challenge you <3