År 2020 er år nul på mange måder. For jer og for mig. Faktisk for hele verdenen. Mange taler om vilkårene for Covid-19, og hvad det gjorde ved os i foråret, og hvad det gør ved os denne sommer. Med denne tekst vil jeg tillade mig at skrive om mine oplevelser dette forår og denne sommer.

På skolen var vi hurtige til at sætte alle klasser og undervisning i system. Alle arbejdsopgaver kom i system, således at dagen kørte videre med kontakt og undervisning om end på en anden måde, end den vi kender. På forunderlig vis følte jeg en ny frihed – friheden til at gå mange ture. Min verden var Stilling og opland i gåafstand. No more. Der indfandt sig en ny lethed, og uden jeg vidste det, begyndte kreativiteten. Der var pludselig rum og mere tid og energi til kreativitet. Jeg ved godt, at det ikke var sådan for alle, men det blev min situation. Ideerne sprang frem og nærmest krævede af mig, at jeg respekterede dem. De ville ud i verden. De kunne ikke undertrykkes eller overhøres. Jeg var blot deres praktiske redskab, og ideerne havde deres eget liv. Det blev til udvidelse af min lille klinik. Med visitkort, postkort til omdeling og denne smukke hjemmeside. Mit tredje barn. Født i en moden alder af mig. Det var uundgåeligt. Der var tankemylder af gode ideer og tiltag i en grad, at det nogle gange gik i nattesøvnen, og det blev til mange gule post it. Når jeg tager ordene fra tankerne og fører dem ned på et papir, lettes jeg. Så ved jeg, at jeg letter mig selv. Jeg kan ikke rumme så mange tanker hele tiden. De skal ned på papir. Synlige papirer og som noter i min mobil. Så ved jeg, hvor ordene og ideerne er og kan tage dem frem igen, når jeg har brug for dem.

Men jeg kan ikke alt. Det har kostet blod, sved og tårer at erkende, at jeg har brug for hjælp udefra til forskellige situationer. Ift. det grafiske og det tekniske havde jeg brug for hjælp. Men I kender det nok? – når man taler om det svære til andre, kommer der løsninger og redskaber. Jeg takker for, at jeg har lært at turde bede om hjælp. Mine talenter er ikke grafiske programmer og it. Jeg kontaktede Lene Stovgaard og fortalte om det sværeste med grafik og it. Lene er den vildeste aloe vera energi med egen klinik i Munkebo på Fyn. Hun lyttede tålmodigt, gav mig noget kant at spille op ad, og pludselig en halv time senere havde jeg Anita Frydenlund (Frydenlunds GrafiskDesign) i røret. Hun har et firma med grafisk design løsninger – også i Munkebo af alle steder. Hun lyttede og skrev noter, så der næsten opstod små flammer på papiret. Jeg vidste præcist, hvad jeg ønskede af mit logo og hjemmeside layout, og nu måtte det stå eller falde, om jeg udtrykte mig klart og tydeligt, og om hun kunne hjælpe mig. Vupti. Fem dage senere fik jeg udkast til logo og hjemmeside layout. Bingo – jeg græd af glæde. Hun havde så meget forstået mig.

Med gæve damer på Fyn siger Niels med lidt alvor og lidt sjov i stemmen – ”Ej Helle, vi skal altså ikke flytte til Fyn nu. Vi bor så godt her i Gyldenmuld.” Det er sandt, men jeg er så taknemmelig over at finde gæve fynboer, der kan hjælpe mig.

Tak for år nul og tak for kreativiteten.